Som projektleder, kan man være så optaget af at få tilladelse, at man glemmer, at det nogle gange er lige så godt at få tilgivelse efterfølgende. Tilgivelses-strategien kan være mere effektiv, når noget nyt skal gennemføres i en konsensus kultur, men bestemt ikke ufarlig.

Det kan være et svært dilemma at vælge mellem de to strategier. Og dilemmaet opstår først, når man opdager, at der er noget at vælge imellem. I kapitel, ‘Satser du på tilladelse eller tilgivelse?’ i min bog, ’Værdiskabelse gennem projektledelse’ tager jeg dig med på en tur gennem dette dilemma, der kan få selv den mest erfarne projektleder til at svede. Det er en del af spillet, en del af magien, og kan måske få dit hjerte til at banke – for der kan være meget på spil.

Hvis projektet har en høj grad af forudsigelighed, kan en god gammeldags interessentanalyse og kommunikationsplan ofte gøre tricket. Her søger man om tilladelse, præsenterer sin plan og får den godkendt. Men når kompleksiteten i projekterne stiger, så er “grøn-spætte-håndbogens” anbefalinger måske ikke tilstrækkelig. Så skal man måske være mere entrepreneur end projektleder.

Det er naturligvis ikke et enten-eller valg for hele projektet, men mere et valg, du træffer fra situation til situation. Hvis du først har forsøgt tilladelses-stategien i en sag, så er muligheden for at brug tilgivelses-stategien lukket, for det ville være åbenlys ulydighed. Man er kun “ulydig”, hvis man “viste”, hvad man ikke måtte.

Og de to strategier? Ja, de er lige så forskellige som nat og dag.

Tilladelsesstrategien er en dans med diplomati. Du skal finde ud af, hvem der kan give dig den eftertragtede tilladelse, og det kan nogle gange være en større detektivopgave end at finde en nål i en høstak. Og når du endelig har identificeret de rette beslutningstagere, starter det egentlige arbejde med at overbevise dem. Du skal have dine argumenter i orden og være klar til at møde modstand. Og husk, når du først har bedt om tilladelse, kan du ikke bare skifte hest midt i løbet og bede om tilgivelse, hvis tingene ikke går din vej.

Tilgivelsesstrategien, derimod, er for de modige, der tør tage en chance – og høste gevinsten når det lykkes. Strategien handler det om at nå frem til det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, før nogen når at sige “nej”. Man skal nå point-of-no-return uden at blive stoppet. Det er lidt som at lave omelet – når først æggene er slået ud, er der ingen vej tilbage. Men vær forberedt, for hvis tingene ikke går som planlagt, skal du have din historie klar. En historie, der forklarer, hvorfor du måtte handle, som du gjorde, og hvorfor det var den eneste mulighed.

Men inden du tager chancen og håber på tilgivelse, så sørg for, at du ved, hvem der har magten til at give dig tilgivelse. Det er måske en anden end din direkte chef. Og hvis du ikke kan pege på den person, så er det måske tid til at tænke sig om en ekstra gang.

Læs mere i min bog, ”Værdiskabelse fra projektledelse” med undertitlen, ”Projektlederens svære rolle ved gevinstrealisering”. Bogen går blandt andet i dybden med, forskellen på entrepreneurship i forhold til det klassiske projektleder mindset.